Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mini-SFO

På Melby Skole er der Mini-SFO fra 1. maj 2025.

Mini-SFO har sin egen plan og egne fysiske rammer med fast personale. Her møder børnene også deres 0. klasselærer. Børnehavens pædagogiske grundlag videreføres, så legen er det centrale afsæt.

I løbet af maj og juni måned arbejdes der med at styrke børnegruppens fællesskab, så alle børn føler sig som en del af dette, og mulighederne for en stærk klassedannelse styrkes.

Mini-SFO giver mulighed for at arbejde intensivt med personlige og sociale kompetencer ift. skolestart. Medarbejderne i dagtilbud og skole samarbejder om forberedelse og indhold, så børn og forældre oplever en tydelig rød tråd i overgangen fra dagtilbud til skole.

 

Mini-SFO skal medvirke til, at alle børn oplever:

  • En god skolestart - og derefter en god skolegang
  • En god modtagelse - frem for en lang forberedelse
  • Det mindst mulige kompetencetab i overgangen
  • Mestring og følelsen af at høre til

Vi har valgt at festligholde børnenes start på Melby Skole torsdag d. 1. maj 2025, hvor ledelse og medarbejdere modtager børnene.

I juni 2025 afholder vi "Mød din klasse"-dag, hvor børnene bliver placeret i deres nye klasse og kommer i skole en times tid med deres nye klassekammerater og lærere/pædagoger.

Fra august 2025 er børnene en del af skolen almindelige SFO, og mandag d. 11. august 2025 starter børnene i 0. klasse.